Michael har brugt de sidste par uger på at få Toyota'en godt kørende og det lykkedes.

     Vi har i ro og mag fået det hele pakket og er klar til at tage af sted på dette års ferietur, klokken er 10.30, lørdag den 11. juli og vi er som altid spændte på hvad de næste 3 uger vil bringe af spændende oplevelser.
     Som altid starter vi ud med at tage de små veje, så vi ikke "holder i vejen" for frustrerede ferierejsende der ikke kan komme hurtigt nok frem. Vi befinder os bedst ved at age med 70 - 80  km/t, fordi ferien for os er begyndt, så snart vi har forladt Bjerringbro.
     Vi tager et stykke ad Hærvejen, er ved Gude

nå'ens udspring og ferievejret er med os helt fra starten. Det er det mest forbaskede regnvejr og pludselig kommer der vand ind på steder der aldrig har givet problemer før. Holdt - stop - stands, her må gøres noget vi føler os som i en vaskemaskine, med racertape lykkedes det at lukke de værste huller eller lede vandet udenom.

Tyskland
    Ved Rømø-dæmningen holder vi en lille frokostpause og fortsætter til Rudbøl. Det er underligt, en lille hyggelig by med en grænsepost på hver side af et smalt stykke ingenmandsland og så hokus-pokus, taler alle pludselig tysk.
     Grænsehandelen er første stop og her gøres nogle indkøb til at forsøde rejsen med. Marsklandet er et meget fascinerende område, vi følger digerne og kigger ud til havet de steder det er muligt.
     Friedrichstadt, lige nord for Eideren og dermed den gamle grænse, er også kendt som hollænderbyen. Husene er bygget i hollandsk stil, her er roser overalt og kanaler, den gamle bydel er et helt lille Venedig. Det er blevet opholdsvejr og vi når lige en rundtur i byen før regnen begynder igen.
     Campingplatz Friedrichstadt bliver vores første overnatningssted. Pladsen ligger lige bag diget og deroppe ser det ud som om vandstanden ligger højere end campingpladsen. Danskerne er i overtal, ca. 90% af gæsterne er danske og campingfatter taler godt dansk.
     Solen skinner da vi vågner næste morgen og vi begiver os gennem et meget seværdigt område, med velfriserede haver og meget store huse der ligger fortrøstningsfuldt bag kilometervis af høje diger.

Langs kysten
     Vi skal med en færge over Elbens udmunding. Det er hurtigt og effektivt og efter endnu en lille færge over Weserfloden nord for Bremen,  passerer vi den hollandske grænse og slår os ned på en øde parkeringsplads for natten.
     Vi følger stadig kysten, ser flere færgehavne, der sender mængder af turister ud til de Friesiske øer. Der er livlig trafik af store skibe gennem sluserne mellem Ijsselmeer og Nordsøen, inden det gå over den 30 km lange dæmning der søger for at holde vandet ude.

Amsterdam
     Næste mål er Rembrandts hus i Amsterdam. Holland er i sig selv også en rejse værd og vi nyder at køre i landlige omgivelser og se hvordan man ved hjælp af diger og pumpestationer er i stand til, at fravriste havet store landområder, der faktisk ligger flere meter under havets overflade.
     I hjertet af Amsterdam finder vi en campingplads og bliver klemt ind på den absolut sidste plads. Ikke langt derfra ligger en kanal der er fyldt op med husbåde.
     Husbåde i ordets egentlige forstand, husene på bådene er i flere tilfælde bygget af rigtige mursten og ved siden af, ligger så en anden plam fyldt op med jord og beplantet, det er deres have. På den anden side af vejen har de en gris og nogle høns gående i en lille indhegning. Ja, der er mange måder at indrette sig på.
     Det er dyrt, at parkerer inde i Amsterdam 35,-kr for 2 timer så det blev kun til et museumsbesøg. Vi kører videre sydpå i et virvar af motorveje, det kan godt undre, at man på det nærmeste har asfalteret det meste af landet, når man i forvejen ikke har for meget jord at gøre med. Vi er nødt til at køre 100 km motorvej før det igen lykkes os at komme ud på de små veje.

     I Vlissingen skal vi med en lille færge til Breskens, en sejltur på 15 min og for natten finder vi en lille privat "Mini camp" i en forhenværende frugthave - meget hyggeligt sted.

Belgien og Frankrig
     Vi passerer grænsen til Belgien og kører langs kysten - det er nu så meget sagt. Landet har 60 km kystlinie og vi køre det meste af tiden bag den 25 meter høje klitrække.
     I Calais skal vi med den nye tunnel under Kanalen. Man føler sig hensat til en rumstation, det er den "Fagre nye Verden". Turen tager 25 min og man skal helst blive i køretøjet under overfarten og i øvrigt sætte sig grundigt ind i sikkerhedsreglerne.

England
     Det går meget stærkt, pludselig er det igen lyst udenfor og nu taler alle mennesker engelsk og kører i venstre side. Michael tager hurtigt bestik af situationen og kort efter holder vi ved de berømte White Cliffs of Dover.
     Vi kører primært efter kompas, finder hurtigt ud på de små snirklede veje, hvor der dårligt nok er plads til, at to biler kan passere hinanden. Landskabet er kuperet med frodig vegetation og mange smukke gamle landsbyer med hyggelige huse.
     I Canterbury er der sort af mennesker, gaderne var meget smalle og det er med at have et øje på hver finger. Det lykkedes os ikke, at finde et sted at parkerer så vi måtte nøjes med at se Canterbury Cathedral i forbifarten.
     Vi tager hovedvejen mod London og kører via Dartford-tunnellen under Themsen, det koster ca. 18,- kr.

Sjældne campingpladser
     Campingpladser er ikke noget man skilter med, så det er ved et tilfælde, at det lykkedes os at finde en i Brentwood. Det er et meget fint sted - Members only - men vort internationale campingpas virker på samme måde.
     Undervejs ser vi en meget "grøn" MC'ist der kommer slæbende med et super-kodylt-apparat af en motorcykel. Vi stopper og spørger - jo, han er løbet tør for benzin og har trukket det meste af et par km - men I kører vel diesel ? - Det gør vi faktisk ikke, så han får et par liter benzin på MC'en.
     Glad haler han en håndfuld mønter op af lommen - how much ? - det er i orden med 1£. Fyren takker hjerteligt og springer på cyklen og forsvinder med gashåndtaget i bund, medens han zik-zakker hen ad vejen. Vi tager os til hovedet - bare han overlever.

Land Rovere
     Målet er at komme til det store 50-års jubilæumstræf for Land Rover i Billing. Her skal vi mødes med søster Anne og svoger Ove.
     Billing Aquadrome er et gigantisk ferie- og fritidsområde, vi har aldrig set så stor en campingplads og selv om der er mange mennesker er her forbavsende stille og roligt. Der er masser af fine grønne plæner, små søer og kanaler, det er et rigtigt vandland. Her er Tivoli, vandrutschebane små sjove butikker.
     Vi får besked på, at hvis vi gerne vil dele plads med Anne og Ove er vi velkommen til at "holde" pladsen ved siden af til dem, ved at sørge for at der ligger noget på pladsen, ellers forsvinder den i løbet af aftenen eller natten. Vi parkerer en paraply og et par stole og det respekteres. Michael slår toppen op og placerer det medbragte Dannebrog øverst.
     Det varer ikke længe før de første interesserede "kommer forbi" for at se nærmere på Toyota'en. Stor spørgelyst, anerkendende miner og masser af snak.
     Utroligt at paraplyen ikke "var gået" da vi vågnede næste morgen, det har nemlig øsregnet det meste af tiden. Alt hvad der kan krybe og gå er samlet og her er flere tusinde Land Rovere det er et fantastisk syn.
     Vi går en lille runde på pladsen, den tager 3 timer, vi løber hele tiden på nogen, ikke mindst danske Land Rover folk der har hørt om os.

Mange kigger
     Vi hygger os med aftenkaffe i bilen og Michael sidder rigtigt og fryder sig over alle dem der defilerer nysgerrigt forbi.
     Fredag 17 juli dukker Anne og Ove op, det var hurtigt. Anne fik først ferie torsdag middag så de har kørt alt hvad remme og tøj kan holde. De er i færd med at sætte læsejlet da vi kommer tilbage efter endnu en tur rundt på pladsen.
     Så må vi endnu en gang rundt og se det hele. Alt kan man købe, her er på det nærmeste stumper så man kan lave sin egen gør-det-selv-bil. På et torv kan man købe mad så vi sætter os og får noget at spise. Klokken 22.30 orker vi ikke at gå rundt mere.
     Der er Land Rovere hvor man end kigger hen. Ove og Michael kunne slet ikke få nok, men Anne og jeg vil gerne se om der er en verden udenfor pladsen. Vi går og går, men der er ingen by, så i stedet sætter vi ind og spiste på den gamle Billing Mølle, et spændende sted.

Wales
      Søndag formiddag sætter vi kursen mod Wales. Vi aftaler efter et par fejlkøringer, at det nok er bedst at Anne og Ove kører forrest, jeg er ikke til megen hjælp som co-driver, da jeg ikke kan læse kort samtidig med at bilen kører, så bliver jeg køresyg. Det er meget bedre, så kan Michael koncentrere sig om at køre.
     Vi bliver hjerteligt modtaget af familien Dam der bor i et gammelt herskabshus fra år 1900, bygget med bindingsværk, små karnapper og blyindfattede ruder.
     Huset ligger vidunderligt i et meget kuperet landskab med udsigt over "The rolling green Hills" en forstørret udgave af Mols Bjerge. Niels og Ilse har tre herlige, velopdragne børn på 3, 6 og 9 år. Stedet minder meget om vor fælles barndomsby Vistoft i gamle dage. Børnene går i landsbyskolen, hvor der er 44 elever fordelt i 2 klasseværelser.
     Vi bliver fyrsteligt trakteret, Niels laver Paelja med kylling, ris og rejer og til dessert får vi lækker is og kaffe med alt hvad hjertet kan begære. En meget dejlig aften, klokken blev 1.30 og stakkels Niels skal op kl 6.00 og på arbejde.
     Efter et solidt morgenmåltid kommer Niels og henter os for at vise os rundt i området, vi er oppe og se Carno, en af de vindmølleparker som han arbejder for. Det øsregner, så vi kan ikke se ret meget af landskabet på grund af disen.

Vindmøller
     Bonus vindmølleparken er imponerende, der er 56 møller på dette sted og i en kontrolstation kan man overvåge de enkelte møller i samtlige vindmølleparker og se nøjagtigt hvor meget det blæser på hver enkelt mølle, se hvor meget den producerer og om der er noget i vejen med den.
     Niels er selv i gang med at restaurere en MG fra 1949, så han kender de andre veteranbil-folk i området. Derfor kigger vi dagen efter ind hos Keith, der lever af at restaurere for andre, selv har han flere veteraner, blandt andet en Bugatti fra 1936. Der bliver kigget og snakket, da han skal på posthuset bliver Ove og Michael inviteret med - i Bugatti'en. Michael kan lige presse sig sidelæns ned på det lille nødsæde. Keith kører en omvej, så de to har julelys i øjnene da de standsmæssigt bliver afleveret hjemme foran huset.
     Vi er nu henne ved tirsdag den 21. juli. Sammen med Anne og Ove begiver vi os nordpå, turen går blandt andet langs det store ferskvands reservoir Lake Wyrnwy, som blev bygget i 1888 for at forsynes Liverpool med drikkevand.

Mt. Snowdon
     Snowdonia National Park er et meget stor område, vi kører også her ad de mindst veje vi kan finde og dagen efter tager vi turen med den dampdrevne tandhjulsbane til toppen af Mt. Snowdon, der med sine 1085 meter er landets højeste bjerg.
     Vi får set en del af den store nationalpark, foruden der bor 25.000 mennesker i parkområdet, ligger der også et atomkraftværk med et interessant besøgscenter, men vi kom dog for sent til en rundvisning.
     Efter et besøg næste dag i Kong Arthurs Labyrint kigger vi nærmere på centret for alternativ teknologi, der fortæller hvordan mange ting kan gøres på en anden og mere skånsom  måde.
     Et af de smukkeste steder i Wales er Devil's Bridge, her kan man tydelig se, hvordan broerne har være bygget i flere tempi, over en dyb, smal kløft med brusende vandfald.

Bridge closed
     Vi skal ud til kysten og se på noget hav, strandpromenaden i Aberystwyth kunne ligeså godt have været ved Middelhavet.
     Vi har lånt nogle detaljerede kort af Niels, de viser en masse spændende steder. På et tidspunkt er vi dog noget i tvivl om betydningen, ved et vadested står et primitivt skilt med "Bridge Closed", der ser ikke ud til nogensinde at have været en bro, så selv om det kunne betyde at hjulsporet ikke er gennemgående, som kortet viser, vælger vi at fortsætte og vi komme igennem uden problemer.
     Andre steder er gamle veje og hjulspor forsynet med skilte der forbyder motorkørsel, dem holder vi os fra, det er heller ikke nødvendigt, der er masser af spændende steder at se på.
     Vi overnatter endnu et par nætter hos Ilse og Niels i Llandinam, vi har efterhånden lært at Ll udtales Kl og betyder en by med kirke, desuden lægges trykket på midterste stavelse, det gør det meget lettere at udtale og forstå den walisiske skrivemåde.
     Vor videre færd syd-øst på bringer os gennem den lille by Hay-on-Way. Det er bøgernes by, stort set hver anden forretning er en boghandel, både nyt og antikvarisk.

Snorkebamse
     Turen går gennem et hjørne af Brecon Beacons nationalpark, men inden vi forlader Wales køber vi en batteridrevet bamse der kan snorke. Årsagen er, at børnene i Llandinam havde lagt deres snorkebamse ind i bilen, den snorkede blot bilen rystede det mindste. Det tog lidt tid inden vi fandt den, - det grinede vi meget af. Derfor har vi nu en snorkebamse liggende i stuen, den skal blot have et tryk på maven for at give 4 snork.

Kendte seværdigheder
     Vi har besluttet os til at se nogle af de kendte seværdigheder i denne del af England. Byen Bath, hvor romerne byggede en badeanstalt over 3 varme kilder, er nu på "World Heritage"-listen
     Stencirklen Avebury, ca. 50 km øst for Bristol er Storbritaniens største historiske monument og det mest kendte er Stonehenge. Desuden findes der en del White Horses i området, det er kridtområder på bakkeskråninger, hvor manglende vegetation ved naturlig og menneskelig hjælp ligner heste, de kan være op til 50 x 50 meter.
     Anne og Ove vil gerne omkring sydkysten, så vi enes om at mødes ved færgen i Harwich fredag den 28. juli.
     Vi tøffer i vort besindige tempo, ad de mindre veje, i en bue nord om London og overnatter blandt andet på en øde Green Lane.

Færge til Holland
     Katamaran-færgen til Hoek van Holland er enorm stor og minder mest om noget fra en science fiction film. Billetten kostede til vor overraskelse 800,- kr. Vi havde fået at vide at den ville koste meget mere hvis vi ikke havde købt hjemmefra, men da vi ville være frit stillet til at vælge hjemrejseform, har vi taget chancen og godt for det, prisen hjemmefra var 1350,- kr.
     Anne går hurtigt op og får kapret et bord med udsigt over havet, vi skiftes til at kigge på skibet, Ulla får handlet ind i den toldfri og 3½ time senere er vi i Holland.
     Vi siger farvel igen. Anne og Ove har travlt, de skal hjem til misserne, mens vi på vor sædvanlige vis begiver os ud på de små veje. Over en lang strækning kører vi på toppen af et dige og kan følge trafikken af flodpramme og undre os over de huse der ligger bag diget, langt under vandspejlet.
     Vi krydser igen Weser-floden med en af de små færger, og efter færgen over Elb-mundingen, nordvest for Hamburg kører vi gennem Brunsbüttel hvor man krydser Kielerkanalen med en lille gratis-færge.
     Vi holder os stadig så langt ude ved havet som muligt og overnatter igen på den "danske" campingplads i Friedrichstadt.
Søndag aften er vi hjemme og har dermed brugt de autoriserede 3 uger.