|
rundvisning i dinosaurus-afdelingen og samlingen af meteorer og månesten, vi slutter i afdelingen af funklende ædelstene og mineraler. Hvor var det en stor oplevelse, Ufatteligt at så store dyr har levet her på jorden, for så mange milioner år siden. Vi tager derfra, da de begyndte at lukke og slukke.
Udenfor kan vi tage bussen "hjem," og i det der blev vores stam-"Deli" (ta'selv butik med take-away food) køber vi lidt spiseligt med op på værelset, der er så mange indtryk der skal sorteres, at vi ikke orker at skulle opleve mere denne dag.
Torsdag
Da vi ikke kommer så sent i seng, er vi allerede klar til at gå ud i byen kl 8.30 næste morgen. Vi prøver en Italiensk morgenrestaurant og får et herligt traktement. Metropollitan Museum of Art er på programmet, men undervejs kommer vi forbi St. Patrick Cathedral og den må vi lige ind at se, - hvor er den smuk og kæmpestor. Mærkeligt at træde ind i et kirkerum midt på 5. Avenue, når døren er lukket er her HELT stille og man føler sig i en anden verden.
Her møder man også de subsistensløse, med deres få ejendele placeret omkring sig, medens de forsøger at få varmen, efter en kold nat på gaden. Vi er egentlig på udkik efter et toilet, men det er ikke noget man gør noget særligt ud af her i New York. Men i Rockefeller Center, som ligger lige overfor lykkedes det. Her lige udenfor er der en skøjtebane, hvor folk flintrer rundt på isen, det ser flot ud.
Vi tager bussen på 5. Avenue og går på Metropollitan Museum of Art. Det er en fantastisk oplevelse og vi kan kun nå en brøkdel, til trods for at vi er der i 6 timer. Vi ser den Ægyptiske samling, det er overvældende, sikke kunstskatte, mumier og skulptur, for ikke at tale om bygningsværker, det giver virkelig blod på tanden til at komme en tur til Ægypten og se meget mere.
Derfra går vi op i museets samling af middelalderkunst og frem til kunst fra det tyvende århundrede. Det er en stor oplevelse, at stå ansigt til ansigt med de ægte malerier af Rembrandt, Monet, Manet, Degas, Matisse, Van Gogh og mange andre.
Det helt moderne fylder meget og billederne er kæmpestore, men jeg erindrer ikke nogle af dem specielt, jo, der er et af Per Kirkeby og årsagen til at jeg husker det er nok fordi han er dansker.
Her kommer virkelig mange mennesker og masser af skoleelever, som tilsyneladende har nogle opgaver med, de skal løse undervejs. Vi bemærker også et par damer der står og maler efter et par af de gamle mestre og det slap de meget hæderligt fra.
Vi er tilbage på 47. Gade ved 16-tiden og går over i "træskuret" på Time Square, hvor man kan købe teater billetter til aftenens forestillinger og her kunne vi få billetter til "The King and I" til halv pris, det vil sige 37,50 $ inkl. gebyr.
Fedt !! Teateret ligger kun 10 minutters gang herfra. Stykket foregår i Siam i 1800-tallet. En overdådig forestilling, fantastiske kostumer og scenografi og så måden det hele bliver serveret, på hvor er det flot. Efter sådan en dag er man godt mættet af indtryk så man kan ligge helt roligt i sengen. - God nat !
Fredag
Fredag morgen løber vi på Jon og de andre, man er ved at samle tropperne til en fællestur til Kostabi World, på adressen Broadway nr. 600. Det tager en rum tid og kl 10.30 står vi i subway'en for at komme til Prince Steet.
Kostabi er en amerikansk kunstner der har "folk" til at male sine billeder for sig og manden er bestemt ikke uden humor. Vi kommer ind i en slags galleri/kontor, hvor en pige passer biksen. Rummet er smykket med nogle meget store billeder, med et utal af detaljer, malet med en akkuratesse, så det minder mest af alt om computer-grafik.
På væggen er der et lille firkantet "vindue" dækket af en metalplade hvorpå der står "Peep show 25c". Det er der straks nogle der skal prøve, hokus pokus, pladen går op med hiv og sving, ha, ha, derinde bagved sidder så to malere og virkeliggør Kostabi's ideer. Efter lidt snak med pigen på kontoret. får vi lov til at komme ind i det allerhelligste.
Der står nok 10 staffelier og der er hundredvis af billeder i alle størrelser, der venter på at blive solgt. Vi er forbavsede, her males med olie og billederne bliver malet præcis som man gjorde i gamle dage. Vi snakker med en japaner, der sidder og maler på et sort/hvidt portræt med en lille bitte pensel. Han er selv maler og privat laver han noget ganske andet, men dette er hans måde at overleve på i New York.
På væggen hænger en masse slogans, et vi hæftede os ved lød sådan her: "Most artists steal their ideas - I pay for mine". Og det er da utroligt, men sandt. Kostabi er ikke selv til stede den dag vi var der, men det lykkedes for nogle af de andre at komme til at snakke og handle med chefen selv, da de besøgte stedet flere gange de næste dage.
Derfra går vi hen i Broadway nr. 560, hvor der er galleri ved galleri i 3 etager, hvor er det spændende, utroligt alt det der er at se, nye indtryk hele tiden og man bliver helt kvæstet oven i hovedet. Vi skilles så småt og aftalen er at vi skal mødes på Jon's stam-værtshus "Fanelli" ved 18-tiden, for at opleve det kinesiske nytår i China Town.
En Fuser.
Da vi kommer til China Town er alle kineserne gået hjem for at fejre nytår og alt er lukket med gitre og skodder. De eneste der trodser nytåret er en Thai Restaurant og der er gang i butikken, det kan næsten ikke gå hurtigt nok, med at få folk fodret af og få dem ud igen, så der kan blive plads til de næste, så ikke noget med at "spytte i glasset" her.
Ved siden af ligger en lille kinesisk bæverding, hvor pigerne er selskabeligt overrislede og i højt humør, det ligner mistænkeligt meget et bordel, og man føler sig næsten som medejer af stedet når man har betalt sin drink. Nu er det meste af aftenen gået og folk har forskellige lyster til, hvad der videre skal ske denne aften, der hastigt nærmer sig midnat.
Lørdag
Vi vil på havnerundfart, men den er indstillet på grund af vintervejret, det begynder at vælte ned med sne. Michael opdager at vi er tæt på det sted hvor Jon udstiller og det skal vi for alt i verden ind at se.
Vi må have fundet vore "badges" frem, som vi har købt af de andre for ½ pris, så vi har titler af galleriejer og opkøbere. Ih, du altforbarmende, hvor er der meget. Stedet er en slags "Formland messe" bare flere gange så stor. Den danske stand viser kunst i en helt anden genre end noget af det andet på ArtExpo, og her er noget for en hver smag og pengepung. Prisen er 9000kr for et stykke væg på 2½ gange 3 meter. Der er meget plat og fiduskunst og det kommer fra alle dele af verdenen, det er umuligt at nå at se det hele. Der bliver solgt et Merrild billede på den danske stand. Der er en utrolig masse mennesker så der bliver sikkert omsat for mange penge.
Om aftenen er vi i teateret og se "Cats". - Vi har efterhånden fundet fidusen, salget af billige billetter til samme dags forestilling, starter i "træskuret" på Times Square kl. 15, er der meget lang kø, men kl. 18 er den ingen kø og, i hvert fald på hverdage, stadig masser af billetter, de fleste til halv pris.
Det er fantastisk at komme ind i teatersalen, det hele er bygget om, så det ligner en stor skrotplads, med gamle sko, cykler, poser, tennisketsjere, dåser og meget mere, overdimensioneret, så det passer til de medvirkende i kattestørrelse. Handlingen er en tynd kop te og det er mest musik og dans, melodien Memory er det gennemgående tema, der ligesom holder sammen på forestillingen. Der er fine enkeltpræstationer og scenografien er flot. Forestillingen kører på 15. år og det hele virker meget "brugt", så det ville nok være en god ide at få skiftet den Cat ud.
Søndag, den 9. februar
Vi har aftalt med de andre, at vi skal tage til Harlem, den sorte bydel, for at overvære en Gospel gudstjeneste, i The Abyssinian Babtist Church. Vi tager med subway og er derude ved 11-tiden. Der er en kø, så lang som både i dag og i morgen, men efter en lille times tid er det vores tur til at liste os indenfor. Det er allerede startet kl 9.00 og man bliver lukket ind efterhånden som andre forlader kirken.
Det er som at komme ind i et stort teater, med balkon hele vejen rundt og betrukket med rødt plys. Midten af lokalet mindede meget om vores folketingssal hvor dagens "Minister" talte om Gud og her er der ingen der falder i søvn. Han råber himmelhøjt og et kor på ca. 40 medvirkende synger, så der ikke er et øje tørt.
Der bliver også sunget fødselsdagssang, for en person i menigheden. Det kan ikke passe bedre, for Michael fylder nemlig også år. Der bliver samlet kollekt ind i to omgange, til hvert sit formål og kl 13,30 er forestillingen forbi (undskyld udtrykket) men her klapper man når gudstjenesten er færdig.
Det er det smukkeste klare solskinsvejr, så vi går hen og tager bus nr M1, der kører langs Central Park, til Guggenheim Museum. En meget stor oplevelse, bygningen er helt speciel, den er bygget som et stort sneglehus med masser af plads til både skulptur og original billeder af: Van Gogh, Matisse, Monet, Picasso, Kandinsky og Toulouse-Lautrec og mange andre. Det er meget overskueligt og man kan nå at se det hele på en dag.
Derfra tager vi til Empire State Building og står snart i en enorm kø, 4,50 $ pr. næse. Sikken en pengemaskine, den tygger nok ca. 2000 personer igennem tælleapparaterne pr. time. Vi når derop i dagslys og oplever solnedgangen og mørkets komme, hvor er det flot, der er ski' højt ned fra 86nd floor, nemlig 320m.
Det går meget hurtigt med at komme ned og vi køber fødselsdagslagkage og lækker mad med hjem, så vi i ro og mag kan fordøje dagens indtryk.
Mandag
Morgenmad på Cafe Edison, hvor vi lige får snakket lidt med de andre og hørt noget om hvad de har set. Uha, en uge er alt for kort tid.
Vi går hen i 53. gade til Museum of Modern Art. Her har man en meget stor samling af Picasso's billeder. Det er sjovt at se dem i "levende live", mange er meget store, men malet meget transparente, så de virker helt skitseagtige. Dali's billeder er meget små, ca. A3 størrelse det overraskede mig meget. Det er utroligt at man her kan få lov til at stå med næsen 2 cm fra originalbillederne, uden at tyverialarmen går i gang. Her er alle de store, hovedet er lige ved at sprænges af alle de indtryk og tæerne ligger snart løse nede i støvlerne.
Det lykkes os at få billetter til endnu en teaterforestilling, denne gang Miss Saigon, også til halv pris. Hvilket brag af en forestilling, den overgår langt noget jeg nogensinde har set, imponerende flot. Det er modigt at sætte sådan et stykke op. Scenen er forlagt til et bordel i Saigon og sætter spørgsmålstegn ved alle de "glemte" børn, der blev resultatet af tusindvis af amerikanske soldaters tilstedeværelse i Vietnam, med tydelig genetisk adresse til USA. Disse børn lever en kummerlig tilværelse den dag i dag, en meget stærk oplevelse. En forrygende forestilling, med et enormt tempo og fantastisk scenografi.
Tirsdag
Vi skal være ude af værelserne kl 11 og flyet vi skal med til Amsterdam afgår først kl 23,20 i aften, så vi har en laang dag for os. Vejret er smukt og vi tager bussen ned til færgen der går over til Staten Island. En ½ time hver vej for ½ $ det må da siges at være endog meget billigt, færgen sejler tæt forbi "Fritidsgudinden" som vi døbte hende og det var for mig meget nostalgisk at se New York fra søsiden, nøjagtig som jeg gjorde det, da jeg kom hertil første gang, ombord i D.F.D.S.'s fragtskib, M/S Ecuador i 1966.
Derefter tager vi bussen til Chambers Steet og går på opdagelse i China Town. Det er en kæmpe blandet landhandel og alt er meget billigere her, ca. 1/3 af hvad det koster i den anden ende af byen. Vi går ind på et lille spisested for at sidde lidt og låne toilettet, der var nu ret uhumsk derinde. Men på alle toiletter hænger der et skilt med teksten: "Alle ansatte skal vaske hænder efter toiletbesøg". Det er da meget betryggende.
Vi skal også shoppe lidt og slutter på et Pizzeria, hvor vi får ugens bedste af slagsen. Vi samles efterhånden alle i hotellets foyer, der er bestilt taxi til kl. 20, så vi kommer til lufthavnen i god tid.
Onsdag
5859 km og 6 timer senere lander vi i Amsterdam og ankommer til Tirstrup klokken ca. 16, den 12. Februar, efter en meget spændende tur. Det har været den mest begivenhedsrige uge nogen sinde. Et meget godt "ini-tiv".
Ulla Häll
|
|
