|
læse, at en overnatning, på dette matrikel nr. Koster 270 DM - ca 1.080 DK kr. UPS! De må være sultne vores pris taget i betragtning 4 overnatninger med continental breakfast inkl.. bustur for under 1.700 kr hvor er vi nogle heldige kartofler.
Vi er 6 der hjemmefra har aftalt at følges ad, Kirsten, Stine - Mie, Eva, Birgitte, Claus og undertegnede. Årsag: Kirsten Lynnerup har for nogle år siden boet og arbejdet et ½ år i byen og det er lige sagen, at være en lille gruppe, beslutningsprocessen bliver kort og præcis og det sparer os for en masse ventetid.
Kl 9.30 søndag er der orienteringsmøde hvor første punkt på programmet er, at der ikke er noget program. I stedet mødes vi i morgenrestuaranten efter morgenmad hver dag og aftaler løbende hvad vi skal. - Hurra! for Kirsten bedre guide kan vi ikke få.
Der er ingen tid at spilde vi går hen til Brandenburger Tor og køber hver et Welcome-card til 29 DM. Kortet giver ret til uindskrænket brug af alle offentlige transportmidler og er et kuponhæfte med rabatter til udvalgte seværdigheder. - God investering.
Først køber vi billetter til aftenens koncert i Philharmonien og går derefter på Gemäldegalerie. Det er en stor oplevelse at se gamle mestre komme til deres ret i helt nye omgivelser der på forbilledlig vis præsenterer de udstillede værker. I Neue Nationalgalerie ser vi en retrospektiv udstilling med Max Ernst.
Info-boxen på Postdamer Platz må vi op og se. Fra toppen er der et imponerende syn ud over verdens største byggeplads - ca. 500 byggekraner er i færd med at omdanne det gamle Øst-Berlin til en rumby år 2020. vi tager elevatoren op til cafeen for at hvile fusserne og få en kop "eventuelt".
Der er meget at se og man er nødt til at vælge en del fra, for at kunne rumme alle indtrykkene. Vi tager hjem og slappede af, inden vi skal til koncert. Dagens indtryk når vi lige at skylle ned med en "lille en" på en nærliggende bar.
Mandag
Vi tager en omgang bus nr 100 i strålende solskin og på øverste etage. På Savignyplatz kigger ind i lampebutikken ARNO, hvilken fantasi der er lagt for dagen. I Winthergarden im Literaturhaus drikker vi kaffe og ikke langt derfra ligger Käte Kollwitz museum.
Er man i tvivl om hvad KUNST er, skal man bare opholde sig her i ganske få minutter for at fatte, hvad Käte Kollwitz formåede med sit sortkridt på et stykke hvidt papir. Forarmede mennesker på godt og ondt evigt aktuelle skildringer. Lavmælt formidlet, med en indlevelse der rammer dybt, et sted inde i enhver der oplever disse billeder "live". Det er ikke muligt, at gå upåvirket derfra.
På vejen til Zoologischer Garten forsyner vi os med friske foderstoffer i en take-away butik. I Zoo kommer vi ind på Børnebillet. Her er skønt dyrene har dejlig meget plads og nogle ved slet ikke, at de er i fangenskab. Foråret er allerede kommet til Berlin. Vore veje skilles for et par timer og vi aftaler at mødes ved udgangen kl 16.
På hotellet slår vi stængerne fra et par timer og af nogle af de andre bliver vi opfordret til at tage på "OREN" i Oranienburger Strasse og spise. Det er "inte dumt det" en meget dejlig jødisk restaurant, hvor hver tallerken fremstår som et kulinarisk kunstværk, det kan varmt anbefales.
Kirsten kender et lille listigt sted, men er ikke sikker på at det eksisterede mere, men det gør det - "Ici Ici" i Auguststrasse. Virkelig et besøg værd og nu er klokken igen blevet 24, så vi lister hjem i seng.
Tirsdag
Jeg vil bare lige sige, at morgenmaden på hotellet er uovertruffet, der er alt hvad hjertet kan begære og vi må med skam erkende, at der gled et par kogte æg og nogle lune frikardeller ned under bordet og havnede diskret i vores rummelige "dametasker" til konsumering andet steds på et senere tidspunkt.
Vi spinger på U-bahnen til det Jødiske museum i Kreuzberg. Det er ikke muligt at komme ind, det skal aftales telefonisk flere dage før. Bygningen ligner en kæmpe konservesdåse og det er ikke til at se hvor man skal ind (nøglen sidder ikke udenpå). Man skal faktisk igennem bygningen ved siden af og gå under jorden gennem en lang gang. Jeg fik lov at låne deres toilet, det var som at gå nede i en bunker.
På den anden side af hegnet ser vi pludselig folkene fra Grafisk Skole og de er på vej samme sted hen som os, nemlig Nationalgalerie Hamburger Bahnhof.
- Hvis I følges med os kan i komme gratis ind, det lød ikke så tosset
- Lad os nu se ! - Hvad vej er nu bedst !
Før vi får set os om er der stor distance til de andre. Kirsten guider os lynhurtigt over i S-bahn'en til Lehrter Stadtbahnhof og vi er fremme og har set udstillingen da de andre dukker op. Igen en spændende udstilling hvor værkerne er dybtfølt og aftvinger respekt for det ægte udtryk.
- Stærkt, at se tingene i deres rette sammenhæng.
På en lille udendørs cafe drikker vi kaffe og cruiser igennem Linien Strasse, hvor vi kigger på gallerier. Udenfor på en bænk sidder indehaveren af et ydmygt kældergalleri og byder os smilende indenfor.
- Et billede forkynder: "Nutidens kunst er visuelt skrot".
For 2 DM kan man komme ind og se det mest uhyggelige!!!
Hm ! ! - Odeuren leder tanken hen på noget kloaklignende. Ikke helt ved siden af, blandt de udstillede effekter er en samling - hvad skal jeg kalde det - årets gang på det lille hus, bevaret for eftertiden, hver dag sin udskillelse af sperm, pis og lort garneret med en pikant lille hårtot fra dagens udkårne, på et til formålet udvalgt stykke papir.
Vi går en tur i Oranienburger Strasse og finder en plads udenfor en cafe lige overfor Tacheles. Vi har kun siddet et øjeblik da der dukker en besynderligt udseende mand op.
Ingen tvivl om, at manden er syg, måske har han AIDS, radmager med indfaldne øjne og ikke en tand i munden og hårvækst i spartanske pletter. Han går rundt med bare stikkelsbærben, hvoraf det ene er stift, på fødderne et par store sorte gummisko, rød elastik-nederdel og en rosa blondeoverdel taget omvendt på, over en sort T-shirt. I hånden bærer han en skriggul plastickurv, som han fylder med servietter fra diverse servietholdere han møder på sin vej.
Vi tager hjem til hotellet sidst på eftermiddagen, så vi igen i aften kan komme i byen og spise med kniv og gaffel. Da vi har god erfaring med gårsdagens spisested vælger vi igen en jødisk restaurant, Cafe Am Wasserturm i Knaackstrasse og slutter af med en godnatøl i Gugelhof, på Kollwitzer Platz.
Onsdag
Ja så er det sidste dag, vi mødes som sædvanligt ved morgenbordet og lægger frem hvad vi hvar især kunne have lyst til, den korte tid der er tilbage. Der er mange bud, men sjovt nok ender vi med i samlet trop at tage bussen rundt.
Det undrer mig at Gedäshtnis Kirche er fra slutningen af forrige århundrede, måden den er bygget på leder tanken flere hundrede år tilbage. - Aha !
"Pudderdåsen" ved siden af er enkel og meget smuk.
Warner Bros. Studio Store, Tauentzienstrasse er vi lige inde og kigge i.
- HJÆLP !! Snurre Snup på storskærm, for fuld udblæsning og så den største samling overflødige ligegyldigheder samlet på det samme sted, jeg nogensinde har set. Tænk at være ansat og skulle arbejde hele dagen i den larm, vi kommer hurtigt ud igen.
U-bahnen til Kottbusser Tor i det tyrkiske byområde, næsten som at komme til mellemøsten. Vi går på en lille tyrkisk have-cafe /legeplads og sidder i solen og nyder en kop kaffe. En mand pusler bag et stakit med sin sirligt udbyttede jordlod på 3 x 8 meter. Han viser os stolt en lille kasse med små grønne spirer af tomatplanter, som han er ved at plante ud og i snorlige rækker står løg, persille og mange andre ting.
- Tanken flyver pludselig til haven derhjemme, hvad kunne han ikke få ud af den.
Vi tager bus 129 til Chekpoint Charlie. En berygtet og berømt grænsepost under den kolde krig. Nu er der indrettet museum og cafe i huset. Tiden tillader ikke at se museet det er meget omfattende og fylder fire etager.
Vi slentrer i forårssolen trætte i fødderne og mætte i hovederne af utallige indtryk. Vi slår os ned på en bænk udenfor Haus der Demokratien i Friedrich Strasse, hvor vi nyder lidt spiseligt og den sidste kolde øl. Vi skal køre herfra kl 13.30.
Vi tager en lille omvej ud af byen og er ude ved det Olympiske Stadion som Hitler lod opføre til afholdelsen af de Olympiske Lege i 1936, med plads til 100.000 tilskuere. Det står som et nutidigt "Forum Romanum"og alt det grå beton virker meget tungt og dystert.
Hjemturen går så godt som planmæssigt og efter et stop hos Otto Duborg på en lille time er vi tilbage i "alle Århus'ene" kl 00.10 efter en meget vellykket tur.
Ulla Häll
Foto: Eva Holmsgaard Andersen
|
|
