Kursen sætter vi mod den Norske grænse. Vi passerer grænse broen og her er jorden HVID naturligvis, i Norge er der sne om vinteren. Da vi nærmer os Moss ringer vi til Kent for at høre hvad der er hurtigst færgen til Horten, eller den nye Oslo tunnel. Jeg ved det ikke det må i selv afgøre.

Hvorfor puster du sådan? Hvor er du? Jeg vader rundt her på fjeldet i bælgravende mørke og har gået i 45 min, jeg kan UPS! Ikke finde hytten. Det er helt umuligt at komme op - -  hoow det er ren glidebane under sneen er vejen dækket helt af tyk blank is  - her er glat som et spejl. UPS!!! Der de havde jeg nær sat mig ned. - Ja, ja hvem andre end en tåbelig dansker vader rundt i fjeldet i bælgravende mørke med en rygsæk, en indkøbspose i hver hånd, en lommelygte og taler i mobil?? Jeg tager hjem igen, så ringer vi sammen når i kommer til Kongsberg.

Vi fortsætter til Drammen, betaler bompenge 12 kr. for et stykke motorvej og 55 kr. for at benytte den fine nye tunnel under Oslo Fjorden. Det går let og smertefrit kl. 22.00 er vi i Kongsberg. Kent tager imod i sin hyggelige hybel, med en dejlig beliggenhed på østsiden for fossen og med fin udsigt til byens oplyste skiløjpe.
vi får dejlig varm kakao med flødeskum og smovser i diverse gode sager og råhyggede et par timer. Kent er mest stemt for, at vi helt skal droppe det med Bjørne hytten, det er alt, alt for risikabelt at køre der op.

Det huer ikke Nielsen, vi kan da i det mindste tage derud og tage bestik af det i morgen, det er da ærgerligt, at opgive på forhånd når vi nu har investeret i snekæder for det sammes skyld. OK - lad os gå til køjs og se på udfordringen i morgen, så tidligt som muligt. Kent havde pustet en luftmadras op og vi fordelte sovepladserne imellem os.

Ved 10.00 tiden lørdag den 13 er vi klar til at køre. Michael laver plads til Kent inde bag i vores bil. Vi provianterer lige det sidste inde i byen og begiver os på vej. Michael har helt styr på kortet. Der er faldet ca. 5 cm. Sne i løbet af natten Landskabet ligner et Disney-julekort og efter ca. 15 km skal vi dreje fra til venstre. Ved huset skal vi til venstre, her satte jeg bilen i aftes. Ved "hytte" skiltet skal vi til venstre og her er lidt højere oppe er der en bom som Kent har nøgle til.

Her gør vi holdt, stiger ud og vælter rundt i sneen, hvad f-----!? Det er jo det rene is under sneen. Vi kommer på benene igen. Vi må vidst hellere sætte snekæderne på forhjulene med det samme. Som sagt så gjort og kort efter er vi klar til ekspedition Bjørne hytte. Her siger jeg jer, går de op ad, lad os komme ind i bilen udenfor er det alt, alt for glat.

Kent sidder inde bagi og nu gælder det - - -  JO vi har kørt mange spændende steder i verden så dette bliver helt sikkert et mere i rækken. Vi "kravler" lige så stille op - ØH! HVAD var det? - - det skurer fælt og hjulene snurre - - uha! Endelig får kæderne tag i isen og vi "kravler" videre op - op - op og så, omkring en hårnål, der er meget højt ned, vi skrider lidt med bagenden - - -  pyyyyyyh! Michael stopper ude i den bløde sne. Kent og jeg stiger ud - - - -wræææællllllll! Plask! Jamen mor jeg sagde jo der var glat. Den er go' giv mig lige en hånd så jeg kan komme på benene igen.

Michael er kørt små 100 m længere op Kent og jeg kæmper os der op. Puha, nu må vi da snart være oppe? Ikke helt siger Kent; "det var ca. her jeg gik da vi talte mobil i aftes og vi er omkring ½ vejen vil jeg tro".  - Jeg havde ikke gået én meter på dette sted i bælgravende mørke. Nu bliver det for alvor stejlt, uden snekæder var vi aldrig kommet op. Bilen klarer det godt langsomt gnaver den sig vej op og pludselig får vi øje på skiltet, se Bjørnehytte inde til højre for vejen! YES! Her er det.

Bilen holder stille og Kent og jeg stiger ud, da vi et øjeblik efter til vores rædsel ser  bilen rutsche baglæns som i en aktionfilm - - - jeg skriger af mine lungers fulde kraft
- - - NNNEEEJJJ, nnneeejjj - - -  nnneeejjj!!!!!!!! Kent beroliger mig, råber til Michael  START MOTOREN !!!!!. I det samme starter Michael motoren og efter en ufrivillig rutschetur på omkring 10 meter får kæderne endelig et fast greb i underlaget, med rædselen malet i ansigtet køre Michael bilen helt op til Bjørne hytte.

Vi står alle tre med adrenalinet helt oppe i hårrødderne, og snapper efter vejret. I Guder alle de tanker der når at gå gennem hovedet på én. Mit hjerte hamrede da vi alvorlige og fattede nåede hytten. Vi tog tælling alle tre. Op kom vi og i vort stille sind tænker vi vidst alle det er flot, men hvordan kommer vi ned igen???

IH hvor er her altså pænt, det er en dejlig hytte og nu foreligger der er godt stykke arbejde med at få fyret op, hentet vand i bækken og stille an med julefrokost. Kent er fyrbøder, Michael henter vand mm og jeg dækker på bordet. Det tager tid før vi kan mærke varmen og frokosten indtager vi i køkkenet med ovnen som varmekilde. Jeg havde ikke taget en hel flaske snaps med, vi kunne godt have brugt lidt mere. Michael proklamerede at han også var moden til at få lidt til systemet.

Mørket falder på og der er blevet behageligt varmt som timerne er gået, ren idyl med julemusik på "spilledåsen" stearinlys over alt, sneen lysende hvidt udenfor og masser af mad og knas. "Højtlæsning for dværge" fra bogen "Det skal mærkes at vi lever" samt afsyngning af et par julesalmer acapela, der var ikke plads til

guitaren i bilen. Ren råhygge. Ringede tre gange til new Zealand, men traf ingen hjemme desværre.

Vi lagde slagplan for nedstigningen næste morgen. Blev enige om, at det var bedst at sætte snekæderne på baghjulene og forsøge at rulle langsomt ned i 1. gear lavt og hvis bilen begyndte at skride, straks sætte i bakgear. Bruge reservehjulet som "anker" ved at lade det slæbe efter bilen. Kl. 23 var vi meget varme og trætte og gik vi til køjs. Jeg vil ikke lægge skjul på at angsten for morgendagens nedtur berøvede  en del af min nattesøvn.

Søndag 07.00 Alle brændeovne er gået ud, der er stadig lunt i hytten og Kent får hurtigt liv i brændeovnen i køkkenet, det er den absolut bedste. Pejsen i stuen skal behandles meget nænsomt ellers bliver der røg i hele hytten. Vi var kvikke men fattede gik vidst hver for sig og spekulerede over om det blev nedtur eller helt "nedtur". Det gik hurtigt med at pakke og gøre rent, hente brænde og pakke bil.
Jeg valgte at gå ned. Der skal ikke sidde nogen inde bag i bilen der er med børnesikring, tænk om der skete noget.

Det er tøvejr og meget glat, jeg når ned til det første skarpe sving - - - Vuptiiii!! Ligger jeg lige så lang jeg er og krabber rundt i sneen. Det er så vanvittigt glat at jeg dårligt kan få fodfæste og i det jeg kommer på højkant ser jeg to forlygter på vej ned mindre end 100 m fra mig. Mit hjerte ryger op i halsen og jeg farer ud i rabatten. Råber til Kent og Michael i må ikke stoppe før i når et mindre stejlt sted.

Hundrede meter længere nede holder de og jeg kan komme med igen. Det er med tilbageholdt åndedræt og hånden på gearstangen hvis bilen begynder at skride 2 tons i glideflugt fra 3-400m højde er ikke noget at spøge med. Der er stadig meeeget langt ned. Koncentrationen er stor og luften dirre af spænding - - - endelig kan vi se den bolchestribede bom - - - det lykkedes YES!

Nu skal vi have snekæderne af igen og så går turen forbi FMC Kongsberg Subsea hvor Kent arbejder, meget fint sted. Tilbage i Kents lille hybel fik vi endnu en gang morgenkaffe og et godt grin over det vi havde rodet os ud i. Kent kunne fortælle en stor glædelig nyhed nemlig, at han med 99,9% sikkerhed får sin kontrakt forlænget med 6 mdr. Det er bare så skønt især for Kent og en stor glæde og lettelse for os. Den allerbedste julegave vi kan få.

Bjørne Hytte vil gå over i historien og blive endnu en meget spændende oplevelse som vi kan glæde os over mange år frem i tiden.